Det betyder CSRD for grøn energi

De største virksomheder skal rapportere efter de nye regler i CSRD allerede i 2024, de lidt mindre virksomheder kan i princippet vente lidt længere – medmindre virksomhedens kunder kræver at virksomheden allerede nu skal kunne levere data.
Photo by Matt Seymour on Unsplash
Photo by Matt Seymour on Unsplash

EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) opstiller krav om hvordan man skal rapportere på virksomhedens arbejde med bæredygtighed. De standarder, der skal rapporteres efter kaldes European Sustainability Reporting Standards (ESRS).

De første virksomheder, der skal rapportere fra 2024 er børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte. Virksomheder med flere end 250 ansatte skal rapportere fra 2025, mens børsnoterede virksomheder med færre end 250 ansatte skal efterleve kravene fra regnskabsåret 2026. Mange flere virksomheder kan dog blive berørt af kravene, hvis de er underleverandører til de allerstørste.

De nye standarder har betydning for hvordan virksomheden skal rapportere på energiforbruget og om jeres virksomhed kan siges at anvende grøn strøm.

Markedsbaseret vs. lokationsbaseret

Tidligere har de fleste virksomheder kunnet vælge om de ville opgøre udledningerne fra deres elforbrug efter den lokationsbaserede eller den markedsbaserede metode. De nye EU standarder hæver imidlertid kravene, det betyder at virksomhederne fremover skal opgøre udledninger efter begge metoder.

Forskellen er kort fortalt, at den lokationsbaserede metode beskriver hvor meget strømmen i de (danske) stikkontakter rent faktisk belaster klimaet, mens den markedsbaserede metode beskriver udledningerne fra strømmen, efter der er taget hensyn til handel med grønne certifikater/oprindelsesgarantier. Du kan læse mere om forskellen mellem de to metoder her.

Den lokationsbaserede udledning, kan kun reduceres ved at nedbringe virksomhedens elforbrug. Den markedsbaserede udledning kan både reduceres gennem energieffektiviseringer og ved at købe oprindelsesgarantier. Det kan I f.eks. gøre via The 0-Mission, via en Power Purchase Agreement eller gennem et ‘grønt’ strømprodukt fra elselskabet.

Sådan definerer CSRD grøn strøm

Selvom ESRS stiller krav om, at virksomheder både skal rapportere efter en lokations- og den markedsbaserede metode, kan virksomheder ikke hævde at anvende grøn strøm, blot fordi de er placeret i en region, som f.eks. Danmark, hvor der produceres meget grøn strøm.

Virksomheder skal i stedet købe et produkt, der er baseret på oprindelsesgarantier fra f.eks. vind, vand eller sol hvis de vil hævde, at de anvender grøn energi. Målet med de nye EU-krav er, at give flere virksomheder et incitament til at finansiere opstilling af ny grøn energi.

Udfordringen med oprindelsesgarantierne er imidlertid, at priserne på engrosmarkederne er så lave og svinger så meget, at de ikke reelt finansierer udbygningen af grøn energi. Derfor gør de færreste grønne strømprodukter rent faktisk en forskel uden for regnskabet. Det er ærgerligt at midlerne ikke går til det, der jo var hele formålet. Derfor har The 0-Mission etableret en abonnementsordning, der tillader virksomheder, at bidrage til, at der bygges mere grøn energi på en måde, der både gør en forskel i regnskabet og for klimaet.

Mere Fra Vores Blog

Kom i gang i dag

The 0-Mission

Det tager kun få dage at være onboardet hos The 0-Mission.
Bliv kontaktet af os

Vi tager en snak om jeres behov og strømforbrug og vi giver et tilbud baseret på jeres elforbrug.

Kontrakt til godkendelse
Kort efter vores samtale, modtager I et kontraktudkast og Code of Conduct til underskrift.
Abonnementet er tegnet

Når I har underskrevet kontrakten er produktionen fra en del af parken reserveret til jer. I løbet af et år, kommer jeres del af parken til at producere lige så meget grøn strøm som i forbruger.

Har du også set lyset?

Mangler I en let måde at få grøn strøm i jeres virksomhed og samtidig tage ansvar for udbygningen af grøn strøm i Danmark? Så lad os tage en uforpligtende snak.
Få alle detaljerne med
Når du udfylder formularen får du vores whitepaper, helt gratis.

Bliv en del af The 0-Mission